Adfærdsproblemer
Adfærdsproblemer er hvert år årsag til, at mange hunde enten omplaceres eller i sidste ende aflives. Med en tidlig indsats vil en stor del af problemerne kunne løses, men selv om din hund har udvist den problematiske adfærd lang tid, så fortvivl ikke – det er som oftest muligt at ændre uønsket adfærd, så den bliver reduceret eller forsvinder helt. I de fleste tilfælde drejer adfærden sig om misforståelser, kommunikationsbrist og er ofte kombineret med dårlige vaner eller eventuel smerte. Uhensigtsmæssig adfærd kan i langt de fleste tilfælde løses med den rette forståelse, de rigtige redskaber og gennem adfærdsmodificerende træning.
Problemet kan være:
- Angst for andre hunde eller mennesker.
- Aggressiv overfor andre hunde eller mennesker.
- Udviser destruktiv adfærd.
- Er urenlig – udover sit hvalpestadie.
- Gøer af alt og alle, eller vogter meget.
- Jager biler, cykler mm.
- Trækker voldsomt i snoren på tur.
- Hyperaktiv, har svært ved at falde til ro.
- Angst overfor generelt højere lyde, torden og fyrværkeri.
- Samt meget andet.
Som uddannet Professionel Eksamineret Hundeadfærdsspecialist tilbyder jeg adfærdskonsultationer.
Se eventuelt mere under Adfærdskonsultation.