Nytår

Oprettet den 28. december 2018 · Oprettet i Artikler

Nytår

En del hunde er desværre bange for fyrværkeri, men med nogen forberedelse, træning og aktivering, kan du gøre nytårsaften til en god oplevelse for både din hund og dig. Har du en hvalp, er det vigtigt at forebygge, så den første nytårsaften bliver en positiv oplevelse.

Hvalpens første nytårsaften:

Det bedste du kan gøre for din hvalp er, at forebygge at hunden bliver skudræd.
Hvalpen skal langsomt vænnes til mange forskellige lyde, både i og udenfor hjemmet, men dette skal altid foregå positivt, og i det omfang din hund kan rumme det.
Her er en lyd videoer fra nettet et ganske godt redskab.

Nytårsaften formiddag/dag:

Her er det vigtigt, at du tager en god og aktiv tur med din hund, hvor den både bliver aktiveret mentalt og fysisk, så den efter turen vil være dejlig afslappet og træt.
Pas på med at bevæge jer udendørs med hunden senere på eftermiddagen og lad den ikke gå frit, hundene vil reagere kraftigere på fyrværkeri og lyd, så snart mørket falder på.
🐾 Lad din hund gå et spor, eller lav søgeøvelser med den, så den for brugt sin næse og derved bliver trættet mentalt.
🐾 Giv den nogle problemløsningsopgaver, som den selv skal løse.
🐾 Anvend øvelser fra jeres træning.
Benyt jeres stimuleringsredskaber og giv gerne jeres hund noget at beskæftige sig med i løbet af eftermiddagen/aftenen.

Nytårsaften:

Du kan hjælpe din hund gennem nytårsaften ved at mindske lys og lyd fra fyrværkeri udenfor.
🐾 Træk alle gardiner for, så din hund er afskærmet for de store lysglimt.
🐾 Tænd en radio eller et fjernsyn på en passende lydstyrke, så din hund ikke kan høre bragene og støjen så tydeligt indenfor.

Forebyggelse:

Hvis din hund er meget usikker/angst kan en D.A.P. være en mulighed.
D.A.P er en duftsimulator, der kan sættes i en stikkontakt, men findes også som halsbånd eller spray. D.A.P. har en beroligende og tryghedsskabende virkning på hunde, da den udsender duftstoffer, der minder hunden om dens trygge hvalpetid sammen med dens mor. Derfor kan D.A.P. forebygge eller reducere stress-relateret uhensigtsmæssig adfærd. D.A.P. er ikke bedøvende og virker ikke på andre dyr eller mennesker.

Man kan også forebygge med et fodertilskud, der hedder Kalm. Kalm sænker hundens stressniveau uden at sløve. Kalm kan også anvendes til udstillinger, alene hjemme problemer, stressrelateret køresyge, adskillelse fra ejer m.m.

Undgå sløvende medicin fra dyrlægen, det sløver kun hundens krop, men mentalt er den stadig angst og stresset.

Luk aldrig din hund ind i et andet rum, den trives bedst med at være sammen med dens familie i trygge rammer, men giv den muligheden for at have et “fredsted” (kurv/sovested). Vi skal også huske på, at det ikke kun er fyrværkeriet, der kan gøre en hund utryg. Hunde kan ikke lide, når vi mennesker opfører os anderledes end vi plejer og mange hunde bryder sig ikke om berusede personer. Undgå derfor at involvere hunden for meget i evt. stressede situationer, idet stress ofte øger hundens reaktion

Hvis I har spørgsmål, er I selvfølgelig altid velkomne til at kontakte mig.

 

Jeg ønsker jer alle og jeres dejlige hunde et Godt Nytår.

 

Billedet indeholder sandsynligvis: hund og tekst